Vin til Kylling

Feb 06, 2023Leandre Luis Muhire
Vin til kylling

Chardonnay til Kylling

Mange vælger at krydre kyllingekødet, hvilket giver helt andre vinmuligheder. Da kylling i sig selv er ret neutralt i smagen, lader den sig nemt påvirke af smagsgivere og vinen skal derfor primært passe til det valgte krydderi.

Hvis du serverer pasta med kylling uden nogen form for sauce eller smør, vil en kraftig og fed Chardonnay komme til sin ret.

Kylling med karry: Som udgangspunkt skal der hvidvin til karry. Uanset hvor stærk og krydret retten er, skal der være lidt sødme i vinen. Til en ret med ”dansk” karrystyrke vil en oversøisk Chardonnay fungere helt fint.

Serverer du kyllingen med citron, asparges, tomat og salat, så vælg en Chardonnay, Riesling, Viognier eller en rødvin fra Beaujolais.

Riesling til Kylling

På hvidvinssiden er Riesling det oplagte valg, fordi denne drue ofte har så flot balance mellem syre og sødme.

Den anbefalede vin til paneret og stegt kylling, er en dejlig og let sødlig Riesling. Stegt kylling kan være en smule tung, især når du er på dit fjerde lår, men en lys, let sød Riesling vil udligne det tunge og opfriske din gane, så du nemt kan spise det femte kyllingelår.

Vælger du til gengæld at ‘sovse’ kyllingen ind i fløde akkompagneret af bacon, vil det være en god idé at hive en syrerig Riesling frem og en hvidvin på Rhône-druerne Marsanne og/eller Viognier.

Får kyllingen et asiatisk selskab af chili, citrongræs, ingefær og koriander, så vælg Sauvignon Blanc, tør Riesling og en sødere version af Rieslingen, hvis chilien er stærk.

Pinot Noir til Kylling

Serverer du kyllingen med fyldige ingredienser, såsom bacon, champignon og svampe, så gå efter vores, Eileen Vineyard, Pinot Noir 2014, Oregon. Coq au vin er et godt eksempel på en ret i denne kategori.

Med den mere enkle version af tilberedt kylling der er krydret med salt og peber, passer det godt med en let, frugtig og syredomineret vin. Gode forslag til vinvalget er en Cristom, Jessie Vineyard Pinot Noir fra 2014 eller en Terre des Moutonnes Pinot noir Pays d'oc 2021.

Flere artikler